når tiden står stille!

Selvfølgelig tænker jeg da på ham.

942018

Jeg bliver tit spurgt om jeg ikke tænker på Claras far, og det ville være en stor FED løgn hvis jeg sagde nej, for selvfølgelig tænker jeg på ham, og et af mine lod i livet er åbenbart jeg skal møde ham flere gange om ugen. Men jeg tænker ikke på ham, som ham jeg var sammen med i 3år, eller en jeg ønsker at dele mit liv med, men som Jakob, som jeg håber Clara en dag ser, og som jeg ønsker alt godt i fremtiden.

Jeg ved godt jeg har sagt at jeg ikke ville ytre mig om Jakob, eller smide mine billeder af os, ham op på bloggen eller IG, og det med billederne bliver heller ikke en realitet, det er mine billeder, og de er til Clara.

Men fakta er jo det faktisk fylder mere her hjemme end jeg vil indrømme, det gør det bare ! Jeg ville ønske det ikke gjorde, han er sådan en jeg hader og ønsker alt godt på samme tid, og jeg kan ikke forklare hvorfor ? eller jo, jeg hader ham for at han er så vattet, at han ikke kan være ærlig og indrømme tingene for mig og ikke mindst hans omgangskreds.

Der er så mange ting jeg har fundet mig i, i min tid med ham, og måske jeg faktisk bare skal begynde at skrive det hele ned, ikke for, at udstille ham eller andre involveret, men ganske enkelt for at slippe det helt.

I må ikke misforstå, for det handler ikke om Jakob, eller om et savn til ham. Slet ikke, det handler om mig,  og det handler om svigt, løgn og om, at genfinde den tillid til andre, han tog fra mig, mit selvværd og min frihed! Ingen tvivl, Jakob har også givet mig den mest fantastiske titel, han har skabt det smukkeste lille væsen jeg kender sammen med mig, nemlig Clara. Og hun om nogen fortjener den aller bedste udgave af mig selv.

Men han har også pillet mig langsomt fra hinanden, og det ved han, vi har snakket om det så ofte, at vores tid sammen vores “chancer” var brugt op.

Den dag i september ´17 tog jeg et valg, et tilvalg og et fravalg! Jeg fravalgte Jakob, og selvom han forsøgte at lade mig lukke ham ind igen, lukkede jeg for altid døren mellem ham og jeg. OG tog et af de bedste valg jeg kunne, et tilvalg om at jeg altid ville være glad i maven, at jeg ville leve som den bedste udgave og med de bedste rammer til Clara.

Der er gode og dårlige dage, som med alt andet. Men en klog en har engang sagt, gode ting tager tid. Og hver eneste dag tager jeg et skidt på den rigtige vej, mod vores fremtid, min drøm og min frihed.

 

//:Maria img_4971 img_4845

3 kommentarer

  • Jeg synes det er så flot at du har lyttet til dig selv og reageret på det 👍🏻💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    lige en relativ ny følger her, så ved heller ikke hvorfor i er gået fra hinanden. men nu når du selv har åbnet op- må jeg så spørge om han aldrig har set sin datter og om han selv har valgt det?
    Sød datter i øvrigt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Velkommen 🙂 Han så hende til hun var 7 mdr. fordi vi så hinanden stadig, Men da han aldrig har ageret hendes far, skiftet hendes ble osv. stoppede jeg “legen” mellem ham og jeg, og så valgte han Clara fra. Døren mellem de to vil jeg aldrig kunne lukke. Det må være Claras ret, at kende ham, og han har også ytret at hun må opsøge ham, eller at vi må når hun begynder at spørger ind til hvem han er.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

når tiden står stille!